Pangea Travel Pangea Travel

BANGKOK

Bangkok er én af den slags byer, som alle har en mening om. Mange elsker metropolen, mens andre ikke kan komme hurtigt nok væk fra byens trafik, støj, affald og slum. Heldigvis mere end opvejes disse ulemper af en livsbekræftende dynamik, fantastisk shopping og et uudtømmeligt oplevelsespotentiale, der blot venter på at blive udnyttet. Alt er at finde i Bangkok - alt kan købes eller skaffes, her kommer mennesker fra alle verdenshjørner og i alle aldre, her er alt fra det mest luksuriøse til det billigste billige, og her er der om nogen anden verdensmetropol tale om en by, der aldrig sover. De, der når at komme sig over det første sammenstød med Bangkok, kommer ofte til at holde så meget af byen, at de jævnligt vender tilbage. Oplevelsen af byen er dog ofte afhængig af, hvordan man griber opholdet an. Som de fleste andre storbyer er Bangkok ikke altid lige let at finde rundt i, og folks personlige opfattelse af byen kan være fuldstændig afhængig af hvilke områder, de kommer til at færdes i. Derfor har vi valgt at præsentere vigtige oplysninger om Bangkok, som kan være med til at gøre dig til én af de mange rejsende, der taber sit hjerte til byen.

Tilbage

BANGKOK HOTELLER

UDFLUGTER FRA BANGKOK

TRANSPORT, SHOPPING

OMRÅDER I BANGKOK

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev
Tilmeld // Frameld