Pangea Travel Pangea Travel

GENERELLE INFORMATIONER

Tilbage

 

 Vancouver  Jasper-Nationalpark  Banff-National-park  Niagara-Falls  Montreal  Quebec  

 Inden afrejse:
Visum og pas
Der kræves i øjeblikket (januar 2010) ikke visum for danske statsborgere, der rejser til Canada på turist-eller forretningsrejse under 6 måneders varighed. Vær dog opmærksom på, at hvis jeres rejseplaner til Canada også går til eller via USA, skal alle rejsende have eget maskinlæsbart pas og forhåndsgodkendt indrejsetilladelse via ESTA (https://esta.cbp.dhs.gov).
Ovenstående oplysninger er givet med forbehold for ændringer - check altid seneste opdateringer på:
www.canada.dk og http://denmark.usembassy.gov/.
Rejsende med fremmed statsborgerskab eller dansk konventionspas bør kontakte
Den Canadiske Ambassade,
Kristen Bernikowsgade 1
1105 København K
Tlf.: 3348 3200
for visumregler.
www.canada.dk og på E-mail: copen@international.gc.ca kan man få yderligere information om visumkrav. Undlades relevante oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende over for arrangør/ rejsebureau.
Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdagen.


Indrejse:

Hav pas og udfyldte indrejse- og toldpapirer (CBSA Declaration Card) klar til aflevering hos myndighederne ved ankomsten til Canada. Disse papirer udleveres ombord på flyet og skal udfyldes omhyggeligt. Vær opmærksom
på, at I ved check in i lufthavnen og på de indrejsepapirer, som udleveres på flyet, skal oplyse følgende angående jeres opholdssted i Canada:
* Hvis I har reserveret hotel skal nøjagtig navn og adresse på jeres hotel / opholdssted i Canada oplyses inklusiv ZIP-code (postnummer). Hvis I ikke har alle informationerne skriver I hotellets og byens navn og så mange oplysninger I er i besiddelse af.
* Hvis I transiterer til et krydstogtskib skriver I: "Transit to Cruise Line" + skibets navn + navnet på den by, hvorfra skibet sejler.
* Hvis I har lejet bil og ikke ved, hvor I skal overnatte den første nat skriver I for eksempel "Touring Rocky Mountains" (eller hvad der nu måtte være relevant) + navn på den by og provins hvor I regner med at bo
den første nat.
Ved turistbesøg i Canada må man indføre 200 cigaretter, 50 cigarer og ca. 400 gram tobak, 1 liter vin eller spiritus, 8 liter øl samt gaver til en værdi af CA$ 60 pr. stk. For at være i besiddelse af tobak skal man være 18 år gammel og for alkohol gælder reglerne i den provins, man ankommer til.
Madvarer til eget brug må indføres i mindre mængder.


Rejseforsikring:

Det gule sygesikringskort gælder ikke i Canada. Vi anbefaler på det kraftigste, at der tegnes en sygeforsikring med højeste dækning hos Gouda eller Europæiske.


Tidsforskel, Canada er inddelt i 6 tidszoner:

Zone Tidsforskel i forhold til Danmark
New Foundland - 4½ timer
Atlantic (Nova Scotia) - 5 timer
Eastern (Toronto, Montreal, Quebec, Ottawa) - 6 timer
Central (Winnipeg, Regina) - 7 timer
Mountain (Calgary, Edmonton, Banff, Lake Louise, Jasper) - 8 timer
Pacific (Vancouver, Victoria, Whistler, Kamloops, Yoho, Kootenay) - 9 timer
Det betyder at når klokken er 14.00 i Danmark er den 08.00 i Toronto.


Klima:
Canada er verdens næststørste land, så der er mange klimatiske forskelle fra by til by. Vi henviser til
www.dmi.dk for nærmere information.
Elektricitet:
Der bruges 110 volt. Desuden bruges der oftest to flade ben på stikkene i Canada, hvor vi bruger runde. Der kræves derfor adapter og eventuelt transformer, hvis de medbragte maskiner ikke kan omstilles.


Kreditkort:

Det mest anvendte betalingsmiddel i Canada er kreditkort, og vi anbefaler at der medbringes Visa, Master Card eller American Express. Diners er ikke alle steder lige populært. Da der ofte er en begrænsning på, hvor store beløb man kan bruge/hæve foreslår vi, at I medbringer mere end ét kreditkort.


Shopping:

Det er - ligesom i USA - billigt at shoppe i Canada. Især er amerikanske mærkevarer et godt køb - for eksempel koster et par Levis cowboy-bukser kun omkring CAD 50 og I kan endda ofte finde dem billigere på udsalg eller i outlets. Andre gode køb er blandt andet sportstøj og -sko, vandre og golfudstyr, samt amerikanske kosmetikmærker. På alle varer tillægges der PST - provincial sales tax. Den varierer fra 0% i provinsen Alberta (Calgary, Banff, Lake Louise, Jasper) til 14% i Nova Scotia (Halifax). I Ontario (Toronto, Ottawa) er den 8% og Quebec (Montreal, Quebec City) ligger provinsskatten på 7,5%. I British Columbia (Vancouver, Victoria, Whistler) ligger den i skrivende stund (juli 2007) på 7%.
Outlets er et amerikansk begreb, der også er udbredt i Canada. Og i efterhånden større omfang på vore  breddegrader. Outlets er stedet, hvor fabrikanter sælger sidste sæsons varer eller i mange tilfælde sidste måneds
varer til stærkt nedsatte priser - her kan der virkelig være penge at spare på indkøbsbudgettet. På bedste nordamerikanske vis ligger outlets ofte i et område, der gør det svært at komme til med offentlig transport, men der
findes undtagelser i nogle byer.
Vær opmærksom på, at man udover vin, spiritus og cigaretter kun må indføre varer for 1.350 kr. ved indrejse fra et ikke-EU-land.


Helligdage:

1. januar: Nytårsdag
2. januar: 2. nytårsdag (kun nogle steder i landet)
Langfredag
2. påskedag
Mandagen før eller på selve 24. maj: Victoria Day
1. juli: Canada Day
Første mandag i september: Labor Day
2. mandag i oktober: Thanksgiving
25. december: Jul
26. december: Boxing Day


Chauffør i Canada:

Det er nemt at komme omkring i bil i Canada. Afstandene er - som i USA - meget store, men en god infrastruktur gør, at man snildt kan køre 4-500 km. om dagen, hvis ikke det lige er i bjergene. Afstande og hastigheder angives som regel i kilometer, men det kan ske, at der som supplement er angivet i miles også.
Vi anbefaler, at man får lavet sig et internationalt kørekort på sin lokale politistation inden afrejsen til Canada. I skrivende stund koster det 25 kr.
Husk et pasfoto til dit internationale kørekort.


Åbningstider:
Banker har i almindelighed ekspeditionstid kl. 9-15 mandag-fredag. Flere officielle canadiske helligdage, som f.eks. Canada Day (1. juli) og Thanksgiving (2. mandag i oktober) medfører lukning af bl.a. banker, posthuse og til dels museer.
Ellers er det stort set muligt at handle, når man ønsker det. Der er stor forskel på butikkernes åbningstider alt efter beliggenhed. I små byer har butikker åbent fra 9.30-17.30, hvorimod man i de store byer har åbent fra 9-21 mange steder. Flere provinser har de seneste år indført begrænsede åbningstider i weekenden, men både Mac's og 7-Eleven har døgnåbent ligesom de fleste tankstationer.


Drikkepenge:

I Canada er drikkepenge en stor del af ens indtægt - derfor er det helt almindeligt at give 15% i drikkepenge på restauranter og i taxaer. For exceptionel god service gives 20%. Det regnes for særdeles uhøfligt at undlade at give drikkepenge. Der gives drikkepenge til piccoloen og stuepigen på hotellet.


Tabel for tøj- og skostørrelser:

Dametøj                
Canada    6    8    10    12  14    16    
Danmark   36   38   40   42  44   46    
 Herreskjorter:                
 Canada  14  14,5   15  15,5  16  16,5    17   
 Danmark  36    37   38  39/40  41   42    43  
 Sko:                
 Canada    6     7    8   8,5    9   9,5  10,5  
 Danmark  38   39  40     41  42   43    44  


Længdemål:
Der bruges både miles og km. i Canada. Afstande er angivet i km., mens speedometeret i bilen vil vise begge dele.
1 Mile = 1,6 km
60 miles/t = 96 km/t
1 Foot = 33 cm
1 Inch = 2,2 cm


Temperatur:

I Canada bruger der celsius som i Danmark. Dog kan fahrenheit-målinger forekomme. For at omregne til Celsius benyttes følgende formel:
Divider fahrenheit med to og fratræk 13.
82 grader Fahrenhiet vil altså være 82:2 = 41. 41-13 = 28 grader celsius.


Den Danske Ambassade i Canada:

47 Clarence Street
Suite 450
Ottawa, Ontario K1N 9K1
Tlf.: (613) 562-1811 Fax: (613) 562-1812
E-mail:
\n // -->
Website:
http://www.ambottawa.um.dkottamb@um.dk Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Nogle restauranter tillægger regningen drikkepenge helt automatisk, hvis man er en del af en større gruppe. Derfor bør man gennemgå regningen inden man giver drikkepenge.


Problemer på hotel eller ture:

Vi har gjort vores yderste for, at jeres rejse til Canada forløber planmæssigt, og at I undervejs får de ydelser, der er aftalt hjemmefra. Hvis der mod forventning opstår problemer på jeres hotel eller på den tur i deltager på, bør I i første omgang kontakte hotellets reception for at få hjælp. Hvis der er brug for yderligere assistance så kontakt vores lokale samarbejdspartner - I finder telefonnumre i jeres rejsedokumenter.


Valuta:

1 CAD = ca. 5,20 danske kroner (juni 2007).
Vi anbefaler, at I hjemmefra får vekslet, så I medbringer lidt canadiske dollars indtil I finder en lokal ATM/pengeautomat. Optankning af CAD undervejs foregår nemt og bekvemt ved at hæve penge på jeres kreditkort i
ATMs/pengeautomater.


Telefon:
For at ringe til Danmark tastes 011 45 efterfulgt af det ønskede nummer.
Vær opmærksom på at det er dyrt at benytte telefonen på hotelværelset.
Køb eventuelt telefonkort (fås i kiosker og supermarkeder), som kan benyttes i telefonautomater. Kun mobiltelefon med triband-system kan benyttes i Canada og USA. Langt de fleste nyere mobiltelefoner er udstyret med triband.

Top

?

Nyhedsbrev

Få vores nyhedsbrev
Tilmeld // Frameld